LÆR AT LÆSE NATURENS TEGN OG BUDSKABER

Det kaldes alt muligt: At sidde ude. At gå vildruner, tage varsler eller hellige vandringer. 

Det går ud på det samme: At søge vejledning hos naturens sjæl og ånder. om det, der tynger os. At åbne sig for det, der viser sig - med sin egen sjæl. På den måde kan du lære at forstå naturens tegn. 

Hør her, hvordan du gør.



Hvad er det at læse i naturens tegn?
Mennesket har altid gjort det... vandret og haft udfordringer. Søgt viden og svar. 

Mennesket har tænkt og talt og udvekslet mellem sig og naturen. Altså... været i naturen, givet til naturen, modtaget fra naturen.

Sameksisteret. Haft en relation til. Været i pagt med. 

Da jeg første gang læste om det i Annette Høsts bog "Jorden synger", opdagede jeg, at det altså hed noget, dét, jeg havde gjort, siden jeg var et meget lille barn. 

Jeg boede, som du måske ved, det meste af mit barndomsliv i et sommerhus sammen med min mor i Tisvilde blandt alle mine venner; grankoglerne, porsen, sortspætten, gærdesmutten, musene, rådyrene, snogene, natsværmerene. Og så altså alle de dersens små sære væsner, der gemte sig under bregnerne eller sov en middagslur i en hængekøje af spindelvæv spændt ud mellem lyngens lilla grene. 

Med Annette Høsts ord: Det er et ur-ritual ... Vi har "mundaflæst" fundet svar i naturens store magiske rebus. 

Dengang jeg var lille var det "bare noget, jeg gjorde". Jeg etablerede ikke noget ritual, gik ikke med en konkret intention, men havde til gengæld en klar fornemmelse af, at naturen tilbød mig alle mulige samtaleemner. Efter jeg slog mit hoved, blev de budskaber flere og flere og jeg blev mere og mere forvirret. Fandt ud af at jeg måtte lære det. Hvis man kunne. Ledte højt og lavt. I etnobotanikken, i antropologien, på nettet. 

Og fandt heldigvis råd - også en slags Internettets "vildrune", haha. Maria fra Hyldemors have*, stod nemlig i en video og fortalte om urter, så jeg ikke behøvede at gøre det. ... Men hun talte også om shamanisme.

Lang historie kort: Nu har jeg lært at "gå vildruner", lært at tage varsler, at forstå de budskaber, som naturen konstant sender mig. Lært at specificere min intention og være klar i spyttet: Hvad er det, jeg ønsker vejledning til? 

Kært barn har mange navne
Der findes mange forskellige ord for det samme: 

At læse Vildruner

Varseltagning

Hellig vandring

Udesidning/Utesitte

Sejd

Årsgang

Medicin walks

Og sikkert mange flere. Der er forskellige teknikker tilknyttet til i hvert fald udesidning og vandringer med varselstagning - al den stund, at det magiske og hellige rum enten er relativt lille, man sidder stille i et afgrænset område - eller er er større - man vandrer rundt i det. 

De går også stort set ud på det samme: 
At du åbner dig for de budskaber, de svar, som viser sig i naturen og som - hvis du er i stand til at aflæse dem - vil hjælpe dig med at føre dig i den rigtige retning på livets vej. Du søger vejledning og guidning via de ting, de ser, hører, mærker og oplever. 

Ordet rune fra at gå vildruner kender du fra det skandinaviske oldtidsalfabet, skåret ud af grene, hvor hvert tegn - hver rune - har hver sin skjulte og hemmelige betydning. Annette Høst fra Scandinavian Center for Shamanic Studies* og Rune Hjarnø Rasmussen fra Nordic Animism* omtaler runer som skjult viden. 

Som et hvisket råd på naturens sprog. Et sprog, som vi skal lære at mundaflæse. En rebus, vi skal samle.

Og lære at tyde.

Ord
Ordet "varsel" stammer formentlig fra seerens arbejde. Vølvens. Fra den gang, hvor det var et spørgsmål om liv og død, hvis fordelingen ad regn og sol var ude af balance. Hvis man pludselig ikke kunne så og høste eller finde føde, så gik man til vølven, eller hun kom til gården og begik sejd, som er en særlig form for varselstagning. 

Vi plejer at forstå ordet "varsel" som et tegn, der er forbundet med noget farligt. Som en advarsel. Men sådan behøver du ikke udelukkende at opfatte det, når du søger guidning og vejledning i naturen. 

Det kan lige såvel give dig et vink om, hvad du kan gøre - eller hvad der vil være hensigtsmæssigt at undlade at gøre. Det kan give dig svar på, hvordan du kan forstå et problem, eller hvad der kan være en løsning på en udfordring. 

Nøglen til at forstå, hvad naturen hvisker til dig, er din intention. 

Du skal altså være klar på:

Hvad vil du gerne have mere og dybere viden om? 

Hvad har du brug for guidning til? 

Hvad i dit liv, giver dig udfordringer? 

Hvad er det du er i vildrede over, og hvad har du brug for at få svar på?

Eller måske du står i en overgang i dit liv 

og vil gerne guides til, hvad det næste skridt er på din vej. 

Vær specifik og undgå ordet "ikke"
Så for at kunne tyde naturens og åndernes svar bedst muligt, er det afgørende, at du formulerer dig så entydigt og klart som muligt. Og undgå at spørge om flere ting på én gang, desuden skal du også undgå at bruge ordet "ikke", når du stiller spørgsmålet. Ellers bliver universet forvirret. 

Formuler derimod, hvad du gerne vil kunne/have/vide/skal gøre i forbindelse med noget konkret i dit liv. Brug f.eks. ordet "hvordan" eller "hvad". 

At lytte
Husk at være stille og "lytte" med alle dine sanser. I starten gentog jeg min intention igen og igen. Som om jeg ikke rigtigt troede på, at ånderne kunne høre det. Det lover jeg dig at de kan. Det, der er det springende punkt og som er afgørende for din succes er, efter at du har formuleret din hensigt (intention) at du forholder dig stille indeni. At du lytter på alle niveauer.

Både indeni og udenpå. 

Både oppe og nede.

Og i alle mellemrummene. 

Selve vandringen er et ritual
En varselstagning er i lige så høj grad en mental og spirituel praksis, som det er en fysisk. Når du har passeret overgangen, din portal, så er du i ritual*.

I et "helligt rum". Et magisk rum, der hjælper dig til at blive hel. Til at hele. 

Lad dig så vidt muligt lede af dine sanser, af dit tredje øje, af din mavefornemmelse. Af guiderne og af tegnene. Ikke af din hjerne. Så ligesom hvis du mediterer, så vend tilbage til din intention, hvis du opdager, at du bliver optaget af dagligdagstanker. 

Hvor du vandrer henne, er for så vidt ligegyldigt, og lige gyldigt. Men det bedste sted at lære at metoden "At søge svar ved at gå (eller sidde) med intention" - er gå udenfor. Om det er i byens larm, i en park, ved havet, i et villakvarter eller i en skov har overhovedet ingen betydning for svarene. Men hvis du er ny udi det eller uøvet i disciplinen, er det nemmeste for dig at finde et sted, hvor du kan være så relativt uforstyrret som muligt. Hvor du ikke bliver for distraheret eller direkte sanseoverloadet - sådan at du kan blive i din tilnærmede trancetilstand. 

Trance?
Jep! Trancetilstand. Så mens du går ud til dit sted, kan du være dig bevidst, at du nu går mere og mere i trance. Det er for mange lettere sagt end gjort. Selv har jeg - efter jeg fik hjernerystelse i 2010 - rimeligt nemt ved at gå i trance, men hvis mit nervesystem er for meget i alert, går jeg til havet og ser ned i vandet. Længe. Eller op på skyerne. Eller lægger tøj sammen mens jeg lytter til trommen fra en app i ørerne. Eller medbringer rasler på min vandring.

Gør det, der virker for dig. Vær tålmodig med dig selv. 

Gå hvorhen?
Jeg går flere steder. Både på Bjerget i området omkring Roskilde by og Havn og Fjord, hvor jeg bor. Det er lidt af et turistområde, så der en del mennesker omkring mig, som jeg enten lader passere forbi med tanken om at de forstærker mig tranceagtige tilstand. Eller også - hvis jeg f.eks. bliver stoppet af en eller hvis der er en, der hjælper mig, og jeg allerede har startet vandringen, så lader jeg oplevelsen indgå som et budskab. Der er også Boserup skov kort fra min bolig, eller området ved Himmelsøen. 

Du finder dig foretrukne. Gerne et nyt. Men også gerne - især i starten - et du kender, så du ikke skal bruge din dagligdagstilstand til at finde vej i. 

Jeg går også i naturen rundt om i hele Odsherred i Nordvestsjælland, hvor mit sommerhus ligger. Både ved stranden, langs markstier, i fuglereservatet, ved gravhøje, i troldeskoven og såmænd også på helt almindelige sommerhusveje. 

Mobiltelefonen er stillet på flytilstand eller også lader jeg den blive hjemme. Det gør jeg mere og mere. Det er simpelthen for fristende at dokumentere med den undervejs og dermed ryge ud af tilstanden i "det hellige rum".

De smukke billeder tager jeg så ved andre lejligheder. 

Hvis jeg oplever forstyrrelser eller noget usædvanligt og meget anderledes under vandringen, bruger jeg dem som vigtige budskaber, jeg skal tage alvorligt. Uanset om jeg skal tisse, om jeg bliver spurgt om vej eller om det begynder at regne, eller om der er en lang hale af bilkø på hovedvejen.

Hvornår er det bedste tidspunkt?
Det er altid mest hjælpsomt at bruge naturens egne tærskeltidspunkter. Daggry eller tusmørke. Det er der, naturen taler på åndesprog. Og der, du bedst kan afkode det. Tidspunkterne i årshjulet er også gavnlige, hvad enten det er jævndøgn, solhverv eller de gamle keltiske fester. Alle sammen er tærskelstidspunkter. Ved en udesidning vælger jeg som regel helst tiden omkring midsommer, hvor de mørkeste timer varer en håndfuld og hvor temperaturen er til at have med at gøre. 

Indledning - Starten på din vandring
Sørg for at udvælge dig et sted, som du begynder din vandring ved. Eller hvis du vandrer rundt, så et område, hvor dit hellige rum skal være, hvor du vil sidde på din udesidning. Det kan være på en stor sten, på en træstub, i et træ eller for foden af det. Det kan være alle mulige steder, som taler til dig. 

Hvis du vandrer, kan du evt. afslutte vandringen samme sted som den begyndte, men det er ikke et must. Det kan være et en havelåge, et stengærde, en å, du springer over, et par træer, der står på en bestemt måde, et væltet træstamme, du skræver hen over eller andet, der markerer en overgang fra en verden til en anden. 

Du skal naturligvis sørge for at gå, hvor det er lovligt, og hvor der er trygt at færdes. 

Når du står ved din portal, er trådt over tærsklen, så er det tid at bekendtgøre overfor stedet og ånderne, hvad dit formål med varselstagningen (vandringen) er. Om du har hele udtrækket med stav, rasler, tromme, fløjte eller blot din sjæl og din krop med, er ikke så afgørende. 

Hvordan starter du dit ritual?
Det afgørende er, at du hilser på stedet, at du bekendtgør, at du kommer med fred og fortæller, hvad dit formål er.

At du italesætter, hvad du har brug for vejledning til = Din intention. Din hensigt. Du kan evt. samle den i hele dit eget væsen, lade den fylde dig ud og så puste den (f.eks. med tankerne) ud i verden. Ud i universet. 

Herefter vandrer du, mens du fornemmer, hvilken vej, dine ben skal bevæge sig. Det er ikke sikkert, at du skal gå hele tiden, nogle gange, kan man mærke, at der er noget, der trækker én et bestemt sted hen. Op til en stor sten med udsigt. Ned i et pløret område med siv ved en mose. Eller hen til bregnerne på den anden side af de mørke graner. Glem alt om Instagram-skønhed eller Tik Tok videoer. Det er ikke vigtigt om det er smukt eller ser sjælfuldt ud.

Det vigtige sker mellem dig og ånderne. 

Jeg stod en gang på en lille revle i et åløb i en halv time. Jeg var ret mystificeret, for jeg kunne ikke rigtigt bevæge mig ud af stedet, så jeg overgav mig og blev stående - og fik faktisk ret så kolde tær. Dem ignorerede jeg. 

Solen, til gengæld skinnede pludselig lige ned til mig mellem træernes kroner langt, langt oppe over mit hoved. Det stod jeg så og nød, mens jeg kontaktede mit hjerte. Det var som om lyset i mit hjerte faktisk også blev tændt. Jeg blev overrasket over, hvordan jeg blev lyst op indefra.

Efter en rum tid fik jeg øje på en flodkrebs, der langsomt stak sit hoved ud af sit skjul mellem nogle sten. Det virkede som om den iagttog mig. Jeg holdt vejret i de - var det minutter ? - det varede. Indtil den trak sig ind i sit hi igen.

Senere så jeg også et egern, der lagde sig ned på en gren langt oppe i et nåletræ. Det har jeg heller aldrig oplevet, min tid i naturen til trods.

Og jeg fandt en knogle, der var hul. Sært! 

Jeg forstod først forstod betydningen flere dage senere. 

Min intention var at finde et ritual, jeg kunne starte med hver dag.

Nu forstod jeg.

Det er flere år siden, og jeg åbner stadig lag i oplevelsen, den giver mig jævnligt en dybere indsigt. 

Så mærk efter, giv efter, overgiv dig og overlad til naturen, at svare på, hvad du har spurgt om. Start evt. med en ret kort tur. Måske på 10 minutter - ikke mere. Så er det mere overskueligt at hitte rede på de tegn, du har set og mødt. Finde ud af, hvilke, du vil tillægge betydning, hvilke, der virkelig talte til dig, og hvilke, der måske er mindre væsentlige. 

Så kan du altid øge både tid og længde på turen de næste gange. Du bliver med tid og øvelse mere og mere trænet i at finde ud af, hvad der er væsentlige beskeder. 

Selv synes jeg, jeg modtager så mange, og derfor har jeg arbejdet skarpt på at konkretisere min intention og formulere den så skarpt som muligt. 

Iagttagelse
Du er iagttageren på hele din vandring. Det er den metode, de fleste anvender. Igen næsten som, når man mediterer: Ingen analyse, ingen tanker, blot bevidstheden om din intention og så iagttagelse og fornemmelser. Hold blot dit hjerte åbent og lad dig guide og lede på vej.

Undervejs kan det være en god idé at notere ned i din notebog. Selv bliver jeg nødt til at tegne for at forblive i den lette trancetilstand, jeg befinder mig i under vandringen. 

Afslutning
Når du fornemmer, at din vandring er ved at være slut, så vandrer du enten tilbage til dit udgangspunkt, eller du kan vælge et sted med en ny portal, hvor du kan afslutte din vandring. 

Tak
Universet har givet dig vejledning og hjælp, så giv tak og giv evt. en offergave, du har medbragt. Det kan være en sang, en tår mælk eller øl eller korn - ja lidt spiritus. En dans. Eller noget helt andet, som blot ikke forurener. Noget, som kan gå tilbage til naturen igen på en naturlig måde. 

Men tak. Det vil altid blive modtaget. 

Gå så hjem og noter, tegn, mal, syng. Eller læg notebogen helt væk for en stund. Lad dine oplevelser arbejde i dig. Din hellige vandring vil give mening langt ud i fremtiden på uendeligt mange niveauer. Selv har jeg fået rigtigt meget ud af at skrive den detaljeret ned. Det er nogle gange under selve genfortællingen at jeg hører, hvad jeg selv siger. at jeg fatter detaljerne. At meningen står klart for mig.

Som om ånderne stadig taler gennem mig - gennem mit hule ben - og ud gennem mine fingre til tasterne. 

Jo bedre du lærer dig selv at kende, desto bedre vil du forstå. <3 

LINKS
Hvis denne artikel har vakt din interesse, kan du måske også være interesseret i: 

Sådan udformer du et ritual

De mange verdener

Hyldemors have

Jorden synger

Nordic animism Årsgang