DE MANGE VERDENER

Vi har alle vores eget "kort over verden" og i den forstand findes der uendeligt mange verdener. I shamanistisk forstand, er der også mange forskellige verdner, men de består af en slags "verdens hellige inderside".

I denne artikel kikker vi nærmere på de tre verdener og på den inderside, du kan besøge via shamanistiske sjæle- eller trommerejser.

 

Vid så samtidigt med, at det sagtens kan være, at du i dine rejser sprænger rammerne. Sådan er det med shamanismen. Den udfolder sig på ubegribeligt mange og vildt utænkelige måder.

Nå, men den verden, vi går rundt i til dagligt kaldes "den reale verden", den består af realtid, reale steder og målelige forhold, der kan sammenlignes med hinanden og røres ved. Når man måler og vejer, har man udgangspunktet for at der kan skabes evidens, som i videnskabens verden er den eneste måde at anskue livet på. Den reale verden er altså det, vi kan se med vores blotte øje, det, vi kan måle og veje den. Fastholde den, sammenligne det. Vi kan med andre ord se og betragte ydersiden af alle de ting, vi iagttager. Men der er naturligvis også en inderside. 

Det er netop indersiden, vi betragter, rejser til, kommunikerer med - når vi praktiserer en shamanistisk levevis . Dvs. at alt, hvad vi ser omkring os bærer på skjulte betydninger, glemte fortællinger og på sjæl, som har sit eget rationale. Verdens inderside kan sædvanligvis ikke ummidelbart iagtages med dine dagligdags-sanser, men kan begribes ud fra en ændret bevidsthed. Det er her trommerejserne kommer ind. Nogle af os kan godt se verdens inderside uden at ændre bevidsthed, mens andre vil se undrende og måske ligefrem afvisende på dig, hvis du nævner det. 

I det følgende vil vi se på den shamanistiske traditions tredeling af de verdner, man rejser til under en sjæle- eller trommerejse. En tredeling af verdener er genkendelig for os i de nordiske riger, fordi de fleste af os kender til den nordiske mytologi, hvor Oververdenen, Mellemverdenen og Underverdenen findes. Det vilde er, at Antropologer verden over har opdaget, at selvsamme tredeling findes i overleveringerne om shamanistiske teknikker, uanset om man er i midten af Rusland, hos samerne højt mod nord, i syd- eller nordamerika, i Asiatiske lande, blandt australiernes aboriginals, i det skandinavien osv. osv. Tredelingen af verdner er altså en erfaret viden, der generation efter generaton siden tidernes morgen, er videregivet til shamanlærligene og er belvet berejst af selvsamme lærlinge og shamaner.  

UNDERVERDENEN
I den kristne terminologi er underverdenen lig med helvede. Jeg følte mig straks urolig, da jeg på grundkurset hørte om, at det var der, vi skulle rejse hen som det første, der kan man bare se, hvordan den kristne kulturelle arv kan styre ens tankesæt. For underverdenen har intet med helvede at gøre set med et shamanisk blik. Tvært i mod, er jeg lige ved at sige. Her består underverdenen af et enormt reservoir af visdom, der relaterer sig til din sjælelige udvikling og livset som sådan. Samtidigt er det healingsverdenen, som tager sig af dig, nærer dig og drager omsorg for dig.

Det er her, du kan møde guider og hjælpere, der alle på en eller anden måde relaterer til dig som væsen. Ofte fremtræder guiderne som dyreånder, der kan give dig en lære, du aldrig selv havde kunnet regne dig frem til. Men det kan også være planter og træer eller sågar elementerne.

Deres "sprog" kan ind i mellem være svært forståeligt med den rationelle hjerne, hvorfor første skridt i en trommerejse er at komme i en ændret bevidsthedstilstand, hvor den del af hjernen stort set er sat ude af drift. Her lytter du i stedet for med hjertet, forstår med din sjæls sanser og begriber med et universelt sprog, der ikke nødvendigvis har talte ord. Det er lidt som at læse et digt, iagttage et kunstværk eller at se en film, hvor helmeningen først opstår hen ad vejen. Hvor hver enkelt del først giver den fulde mening lang tid efter, hvis vi vel at mærke bliver ved med at beskæftige os med det rent bevidsthedsmæssigt. Eller det er lidt som at forstå kropssprog eller kropslige sansninger, for budskaberne kan også komme via følelsesmæssige udsving frem for direkte vision eller tale.

Du kan tage på vilde rejser til steder, hvor al ting vender på hovedet, er på vrangen, er forstørret eller formindsket, forvansket eller f.eks. kører baglæns. Du kan gøre ting, som virker drømmeagtige og du kan komme ud for begivenheder, der på film eller i virkeligheden ville virke helt skæve, skøre, vanvittige, uhyggelige og rædselsvækkende. Og/eller det modsatte; du fyldes af en altfavnende tryghed, fred, glæde, nænsomhed, kraft eller kærlighed. Eller det hele på én gang.

VEJEN DERTIL
Du kommer til underverdenen ved at rejse nedad. Dvs. at du i din fantasi (som jo er åndeligt forbundet via intuitionen) finder frem til et afrejsested, du finder egnet. Det skal være gennem et hul i jorden af en slags. Enten et menneskeskabt eller et naturligt. Det kan være et kloakdæksel, en brønd, en kælderskakt, en elevator, der kører ned i jorden... eller det kan være via et mosehul, en sø, et musehul, hullet for foden af et stort træ, en sø eller - som jeg gjorde første gang, fulgte efter en mus, der lokkede mig ned gennem indersiden af et træ, hvor jeg havnede i rødderne på det, for til sidst at ende ude i mulden under det, dybt i moder jord. 

Nogle gange må man skifte afgangssted, fordi det, man valgte ikke fungerede. Andre gange befinder man sig i "skakten", kanalen eller røret på vej mellem verdenerne under hele rejsen. Her må vi læne os ind i det, der sker og være tålmodige, for der kan der sagtens ske en masse lærerigt alligevel, selvom vi ikke kommer "ud på den anden side". 

OVERVERDENEN
Her rejser du opad. Du finder en stige, en skorsten, en elevator, et bjerg, en tårn, eller klatrer op i kronen på et træ. Det vigtige her er, at du mærker, at du bryder igennem et slags "vandret forhæng" inden du er i oververdenen. Gennem historien er "stedet" blevet betegnet som himlen, men jeg opfatter det snarere som "det æteriske univers".

Jeg rejser ikke så tit dertil, da det mest er underverdenen og mellemverdenen, jeg mest bevæger mig i, men der er lys, et Guddommeligt, altomsluttende, allestedsnærværende, kærlighedslys. Og der er også - oplever jeg - et lyttende nærvær. Jeg ser ingen ånder, så vidt jeg ved. Men nogle gange farver. Oftest dyb, hav- og kongeblå med indigo midte. Nogle gange ser jeg guld og lyserød, det er virkeligt underligt, men jeg affinder mig med, at "universet" ved bedre og læner mig ind i det fortryllende, kærlige nærvær, disse "væsner" har.

I oververdenen kan jeg tale med en "entitet", jeg ved ikke hvem. Men de, jeg har tænke-talt med siger samstemmende, at jeg altid er velkommen, høret til og at jeg snart er klar til at rejse langt oftere dertil, end jeg gør nu. Sidstnævnte kommer jeg faktisk først rigtigt i tanker om nu, hvor jeg sidder og skriver om det. Jeg kan huske, at jeg, efter trommerejsen var i tvivl om, hvorvidt det var noget, jeg blot ønskede mig, var sandt, eller noget, jeg fandt på, og derfor slog jeg det hen. 

Men nu er jeg helt vis på, at det er absolut irrelevant om jeg finder på det. Jeg er jo selv ånd som indgår i relation med det og dem, deroppe, derfor ved jeg i mit hjerte, at det er sandt. 

MELLEMVERDENEN
Det er her, hvor vi lever og er, det er den verden, jeg i indledningen beskrev som realverdenen. Det er denne verden, der altså - ud over alt det, vi kan iagttage og måle - også har en inderside, der ikke ummiddelbart er synlig og fatbar. Du kan imidlertid lære at besøge mellemverdenen på en rituel måde, som vil give dig mulighed for at forstå dens hemmelige tegn og budskaber. Det sker gennem noget, der i den nordiske shamanisme kaldes varselstagning, på engelsk kaldes det "medicine"-walk", og som jeg ser det, er det i store træk det samme, som sker. 

Sådan var det for mig - det var en af grundene til at jeg begav mig ind på den shamanistiske sti. Jeg undrede mig over, at verden blev ved med at tale til mig. Jeg forstod langt fra alle budskaberne, hvilkedt gjorde, at jeg følte, jeg missede noget væsentligt. Og jeg ville ville gerne lære at sætte dem ind i en kontekst, jeg forstod. Jeg ønskede at lære, hvordan jeg "slog det fra og til" og selvfølgelig også at blive god til at fange, hvad det var, verden ville mig. På denne blog vil jeg fortælle om nogle af varselstagningerne, om at lære at læse mellem linjerne og den slags, således at du selv kan overveje, om det er noget for dig. 

Sådanne "walks" kan foretages ved at du vandrer en rituel tur og lader alt, du møder indgå i en slags kommunikations-relation med ånderne. Selve det at tage varsler ind i fremtiden begiver jeg mig ikke af med, men det ved jeg, at dert er nogen, der gør. Man kan også læse tegn og budskaber for at forstå fortiden, men det har jeg faktisk heller ikke rigtigt praktiseret. Det er mest nutiden, grundlæggende spørgsmål om, hvad der er det rigtige at gøre, om, hvordan jeg skal agere, eller hvordan jeg skal forstå noget, jeg "tager varsler" om. Altså ikke varsler i den forstand, at jeg bliver advaret, mere i den forstand, at jeg skal være "var", altså opmærksom på.

Du kan også lære at tage en "varselstagning" i dit dagligdagsliv uden at forestage vandringer. Det foregår sådan at du foretager et kort ritual med en begyndelse og en slutning, hvor du "læser mellem linjerne" i dit liv her og nu. Eller skuer din liv retrospektivt og sætter begivenheder sammen til en helmening. Det kræver et par livs øvelse, og måske har du dem allerede uden at tænke nærmere over det. Måske kan du allerede "læse mellem linjerne" i dit liv? 

FANTASI ELLER VIRKELIGHED
Det spørgsmål stilles af mange, og som du kan høre - også af mig selv. Men på en måde spiller de ting en rolle, for som denne artikel indledte med, findes der jo et utal af virkeligheder og verdner. MEn helt ærligt; ville vi nogensinde stille spørgsmål ved om vores drømme er fantasi eller virkelighed? Nej, del? Måske siger vi: "det var jo bare en drøm", og alligevel ved vi ofte dybt i vores sjæl, at det var sandt, at det var virkeligt, da vi oplevede det. At det er bearbejdninger af oplevet stof, erfaringer, viden på et dybere og mere organisk plan. Man har i antropologiske studier noteret sig, at naturlige folkeslag fra hele verden da også betegner disse verdner for "the dreamvorld".

LUCID DREAMS
En sidste ting, jeg vil dele med dig i denne artikel er, at når du befinder dig i lagene mellem verdner, f.eks. i tilstanden mellem drøme-tilstand og vågentilstand, så kan du også bevæge dig i åndeverdenen. Nogle gange sover du faktisk, men er i en tilstand af magisk vågenhed, hvor du selv kan agere. Andre gange, kan det være, at der udspiller sig serier af små "film" for dine øjne med beskeder fra ånderne. Jeg vil beskrive en rejse dertil i en anden artikel på et senere tidspunkt. Den får etiketten "Lucid dreams".

NOTERNES VELSIGNELSER
Der sker så meget besynderligt for vores rationelle hjerne i de magiske verdner, som den kan have tendens til at negligere, bortforklare eller helt glemme. Derfor vil jeg helt klart vil anbefale dig at nedfælde det, du oplever i en notebog, så du altid kan vende tilbage til den og oplevelserne senere, når du kan tilføje nye lag til forståelse af dine oplevelser. . Det væsentlige er, at du, når du nedfælder det, ikke søger at tolke, men blot beskriver, hvad der sker for dig. Så kan tolkningerne altid opstå bagefter. Skriv derfor, er det mit råd, kun på den ene side af notehæftet. Så kan du altid noterer fortolkninger på den anden.

Du kan også gøre, som Maria fra Hyldemors have gør, indtale det simultant på en diktafon under rejserne. Jeg har prøvet, det fungerer simpelthen ikke for mig. Det, der imidlertid fungerer er ofte, enten at nedskrive hurtigt, at tegne skitser og små forklaringsbobler (det fungerer virkelig godt for mig) eller at skrive på PC for sort skræm. Sidstnævnte er en teknik, jeg har undervist i, og som fratager dig fokus på stavefejl, udseende og på, hvad du lige har skrevet. Der skærper din evne til at mærke indad og til at formulere direkte fra din sjæls kerne. Ofte gør jeg begge dele; altså at tegne med små forklaringer og så at italesætte det bagefter. Det er mange gange via italesættelsen, at flere af budskaberne bliver rigtigt klare for mig. Så er det sagt.

 
LÆS, HØR, SE OG LÆR MERE HER:
Du kan læse mere om varselstagninger og ritual her.
Du kan læse mit take på animisme her.
I artiklen "Ord er magiske" beskæftiger jeg mig også med tingenes yderside og inderside. Den kan du finde her.
Du kan høre mere om den shamanistiske rejses tre verdner her, hvor Shamanen Gerry Starnes bl.a. forklarer om nogle oplevelser i medllemverdenen, som jeg endnu slet ikke har lært hverken at rejse i, eller at forstå. Men det er også som det skal være. Shamanismens veje er vist uendelige. Både i sted, tid og rum. Og jeg har ikke travlt.