ORD ER MAGISKE

Ord bærer i sig en kraft, som kan få ting til at ske. Det er faktisk betegnelsen for magisk udøvelse Alkymi, kan du kalde det - at kunne påvirke verden, virkeligheden, mennesker... til at gøre noget andet, end de gjorde lige før. Tænke anderledes, opføre sig anderledes.

I  denne artikel ser vi på ordenes kraft.

Tænk et øjeblik på det, der sker lige nu:

Du sidder med min artikel. Jeg har for lang tid siden siddet og nedfældet disse ord. Du sidder nu og læser dem. De "materialiserer" sig i dit hoved, mens øjnene glider hen over bogstaverne. Du relaterer dig til dem. Under vejs "forvandler" en lille bitte del af dig.

Det er da magisk, er det ikke? 

Ord er hensigter udtrykt gennem lyd og tegn. Kropslige tegn og skriftlige tegn. Mange tror at alfabetet blot er en samling tegn, man for tusind år siden er blevet enige om, har en lyd. Men alfabetet består af en slags hemmelige tegn, som er blevet lært fra menneske til menneske siden det blev opfundet. Hvert tegn bliver tilsammen med andre tegn til et udsagn, til noget, der kan gøres til virkelighed - til handlinger i virkeligheden.

Og hver tegn - i hvert fald hvis der er tale om runer og hieroglyffer, bærer hele betydninger i sig selv. Og ikke blot betydninger, også intentioner... Kraft, der kan materialisere - manifestere sig - ude i virkeligheden. Hvis du er i tvivl så læs Sigdrifas sang. 

At sige noget er altså grundlæggende at handle i verden. At udføre en handling. Uanset om du siger det indeni dig selv - som tanke-sætninger eller tankebilleder, eller om du siger dem ud af din krop eller mund. Verden er ikke den samme efter du har gjort det, for dine ord påvirker den, der lytter (eller læser), således at hun eller han ikke mere tænker, som hun eller han gjorde tidligere.

Ord er som frø, de kan ligge og ulme - eller bare ligge i dvale - i jorden i lang, lang tid, uden at der sker noget nævneværdigt. Der kan faktisk gå tusindvis af år og så, når frøene befinder sig i den rette konstellation af vand, luft, varme og lys er til stede, så spirer de.

Virkeliggør sig selv. Bliver til. En blomst. En urt. Et træ. 

Sådan er det også med ord. De skaber handling, nogle lige med det samme, og nogle gange næsten før de er udtalt. Andre gange kan de som sagt have lang udviklingstid og først føre til handlinger langt senere i livet.

I verden. I universet. 

Uanset hvad, er ord magiske - har altid været det. 

Og vil altid være det. 

DET FÆLLES TREDJE
Runerne, det alfabet, der fandtes i oldtiden, før vi tog det romerske alfabet til os, er tegn for betydninger. Ganske som hyeroglyffer indeholder tegnet en hel samling af betydninger og symboler.

I myten om Odin, der ofrede sig til sig selv ved at hænge med hovedet nedad i et træ i 9 dage, hvorefter han havde runerne med sig, bliver det klart, at man må ofre for at kunne kommunikere.

Hvad er det man må ofre?

Sin trang til at stå fast på sit og alene sit.

For når man kommunikerer gør man sit til andres og har med den anden:

et fælles tredje.

Kommunikation kommer af det latinske 'Comminicare', som betyder ´at gøre fælles´. Som jeg gør her, f.eks.

At man den gang i oldtiden pludselig kunne fastholde ordene frem for at de blot forsvandt ud i luften eller ind i hukommelsen, det var helt nyt. Derfor blev det anset for voldsom magi. Tænk at kunne fastholde det, man havde sagt. Gribe det i luften, få det nedfældet, ristet i sten, så det ikke kunne slettes. I de skandinaviske runesten, stod der en runerister for over 1000 år siden og hamrede. Du kan stadig røre ved hans riller i stenen. 

Magien sker igen og igen. På trods af at år efter år har lagt sig i lange spiraler bagefter.

Det var næsten ikke til at forstå.

Selvom jeg har studeret og interesseret mig for kommunikation og relation gennem mere end tredive år, kan jeg stadig ikke rigtigt forstå det selv. Jeg synes stadig, det er magisk, at jeg kan sidde her en grå dag sidst i januar 2021 og skrive noget, der kan læses - afkodes af dig, læser, leve inde i dit hoved. Måske blive til et frø, der spirer mange år senere.

Man bliver helt ydmyg.

Hvis man, som jeg, mener at naturen og universet hele tiden har budskaber til os, så handler kommunikation og relation lige så meget om, hvornår vi er parate til at modtage. Og hvad vi gør med det, vi modtager.

Hvordan vi får det gennem vores eget system og så senere viderebringer det til andre.

Hvad er vores hensigt? Hvad ønsker vi for verden? Hvilken intention har vi med det, vi siger? Universalpragmatikken og hermeneutikken er i sig selv emner, man kan bruge et helt liv på at forsøge at fatte. 

Men det behøver du ikke. 

Ikke hvis du vil kommunikere og skabe magi. Blot du er dig dine ord bevidst, viser respekt med dem og deres kraft.

Og bruger dem med omhu. 

OM BOGEN OG BOGSTAVET - EN YDERSIDE OG EN INDERSIDE
Forbindelsen mellem indhold og genstand er tæt. Ingen bog uden bogstaver. Ligesom der ikke er nogen dans uden en danser. Eller en flod uden en flodbred. 

Intet træ uden et agern - eller en jord at vokse i. Ingen lægeurt uden en, der læger med den. 

Bog og bogstav har derfor et indbyrdes afhængighedsforhold. Bøger inkarnerer deres indhold. Bliver til i kraft - ved hjælp af  - deres indhold.

Gælder mon også bloggen?

Er en bog en bod, uden at nogen læser den? En forfatter en forfatter uden læsere? 

Bogen er som et billede på at der findes en yderside og en inderside af alting. Ikke blot omslaget og bogstaverne, sætningerne, kapitlerne og afsnittene indeni bogen. 

Det er ydersiden. Men også selve det indhold, den enkelte bog repræsenterer, det, som den får fremmanet i læserens hoved.

Indersiden.

På den måde er bøger direkte magi, sådan som alt muligt andet i vores verden er magi, hvis vi forstår at lære at læse indersiden af vores verden. Og ikke kun ydersiden. 

Den lader vi lige stå et øjeblik. Det er nemlig en shamanistisk tankegang. Ganske som den trodskyndige Annette Høst påpeger i sin bog "Jorden synger". 

NU BLIVER DET KRINGLET
I det meste af mit voksne liv, har jeg set og forstået det meste af min verden ved at betragte ydersiden. Min tankegang har på det nærmeste været positivistisk(1). Jeg havde glemt barndommens fornemmelse for alt, der ligger i mellemrummene, den skjulte viden, den tavse erfaring. 

Nu går det op for mig at alt i vores begrebsverden og vores bevidsthed kan forstås og leves hermeneutisk (2). 

Lad mig forklare med et andet eksempel: Et hus er et hus. Det er lavet af mursten, mørtel, strå, puds, gulve, søm osv. Sådan forstår man et hus positivistisk. Man beskriver, hvad det er lavet af. Det kan måles og vejes.

I en hermeneutisk forståelse af fænomenet "hus" vil man begribe det som delene ud fra helheden og helheden ud fra delene, forene disse to erkendelser og få noget, der kan forstås som et hjem. Eller et sted med potentiale for at blive et hjem. Et sted at bo. 

En fysisk repræsentation at en bolig – og også et ”rum” i verden på et mere symbolsk og menneskeligt plan. Et rum - en bolig - for den familie, der bebor det, og samtidigt for den ideologi, der har været gældende for den og de familier, der har beboet huset gennem tiderne.

Huset/hjemmet er en container for beboernes forståelse af samvær, interne og eksterne relationer, forståelse af den ydre kontekst og relationen mellem ”huset” og den omverden, der omgiver det. Der er altså en hel masse medbetydninger af sådan noget jordnært og almindeligt som et hus.

Det er der også for en gaffel, en flyvemaskine eller en sten f.eks. Men pas på ikke at blive svimmel. Og udvælg, hvad du vil gå i dybden med, når du begynder på også at "se"/forstå indersiden. 

Det, denne blog tilbyder en vej ind i, er at begynde at lære at se indersiden af den natur og det liv, du lever (i). Vi lever i. 

Og med. 

For det er ikke kun bøger, der har en skjult inderside, det har alting, som du kan læse om under etiketten "magi".

BOGEN ER EN "KROP"
Bogen som fænomen er også en slags antropomorficeret ting. Altså en ting, som er blevet tildelt menneskelige egenskaber. (Det gjorde man jo den gang, fænomenet "bog" blev til.). 

Den er blevet gjort til et menneske eller en "krop"; læg mærke til det:
Den har et sidehoved, en ryg, en sidefod osv. Dvs, at den er blevet gjort til noget levende, en ”ting” med en sjæl, en stemning, en vilje, eller i hvert fald en hensigt.... Vi spørger "hvad vil bogen"?

Jeg har selv som dansklærer ofte hørt mig selv spørge mine elever: "Hvad er det forfatteren vil med denne bog?”, jeg spørger altså ikke blot til bogens indre liv (som i øvrigt først bliver rigtigt levende, når de læses af en eller anden). Jeg spørger også til intentionen med at virkeliggøre sine tanker, materialisere dem så at sige....
til en bog. 

SPOR I TEKSTEN - LIV I STENEN
Når vi er gået i dybden med en historie, en novelle eller en saga, f.eks. beder jeg mine elever om at "finde spor i teksten", dvs. at lede efter tegn, der kan give dem et billede af forskellige budskaber, som forfatteren, bevidst eller ubevidst ønsker at videregive.

Og her er noget af nøglen i Shamanisme, som jeg tilsyneladende har ”dyrket” hele mit liv uden at ane, endsige begribe, at jeg gjorde det: At alt har en ånd, og jeg vil tilføje; alt har en intention – eller muligheden for en intention. 

(Dette er animistisk tankegang, som du kan fordybe dig i bl.a. på Rune Hjarnøs YouTube kanal). 

Nu bliver det endnu mere langhåret, ved jeg godt:
Men det er lidt ligesom en tanke: Den er først i urhavet, utænkt, som ren potentiale. Så falder den dig ind, du tænker den. Herfra er det et spørgsmål om dine egne ord og handlinger, før den bliver virkeliggjort, materialiseret. Til en flytning, til et hus, til en bog. Eller til et lille nyt væsen.

Ja, selv en sten, som ligger på din vej, ikke kun, hvis den er havnet i skoen, men også hvis den ligger mellem millionvis af andre sten, bærer i sig muligheden for en intention, en handling, en vilje.

Eller det giver måske mere mening at sige: Den har en form for en ”opgave" iboende i sig. Det er ikke alle opgaverne der bliver virkeliggjort, men potentialet for at ”blive til noget mere” til at materialisere, f.eks. et hus, eller en mole, som du kan se nedenfor, det ligger iboende i stenen.

Livet, virkeligheden, det ydre, materialiserede og synlige ligger altså der og venter i stenen.

Kan du høre det? 

Det er magi, der ligger derude lige for næsen af os. Vi skal blot øve os i at se og forstå indersiden også. Give dét mening, som giver mening for os, og så lade resten ligge. Også alle de andre sten, som lige nu bare er sten og som ikke (endnu) har andet end (ur-)ånd boende i sig. 

LÆS MERE HER: 

OM INTENTIONER, BØNNER OG ØNSKER

(1) Positivismen repræsenterer den filosofiske grundholdning, at al viden er begrænset til sansedata, at denne viden kun kan nås gennem metodisk videnskabelig observation af virkeligheden. Ting findes kun, hvis de kan måles og vejes. Der kun findes én form for videnskabelig erkendelse - nemlig den naturvidenskabelige. (Min fremhævelse.) Jvf. leksikon

(2) Hermeneutik er en fortolkende forståelse eller udlægning. Navnet hænger sammen med den græske gud Hermes, der var gudernes sendebud. Dette hverv betød, at han ikke blot skulle meddele, hvad guderne sagde, men han måtte oversætte fra gudernes sprog til menneskenes. Jvf. leksikon.