tirsdag den 8. december 2020

HEDENSKAB - PAGANISTISK LIVSINDSTILLING

For paganister eller "de hedenske" findes Gud i alt levende. Nogle ærer personificeringer af Gud via de mange hedenske Guder, andre hylder Moder Jord og Fader Sol. Landvætterne, huldrene, elvere, trolde, feer og "det lille folk".

Fælles for hedenske mennesker er, at naturen er omdrejningspunktet og at der er sjæl i alt levende.

 

 

Paganisme er et overbegreb der dækker en indstilling til livet og en praksis i livet. Den er for mennesker, der tilslutter sig en livsfilosofi og livspraksis, der i sin essens er hedensk. Udtrykkene "hedensk" og "paganistisk" står for det samme og kommer af det samme: Det er hedenske mennesker, der lever "udenfor gærdet", udenfor byporten ude på heden, ude på landet, ude i det uopdyrkede. Det er de "dumme", dem, der ikke er belvet kristnet, dem der lever uoplyst. Dem ude i mørket. Deres intellekt er formørket, deres indsigter og udsigter er formørkede. Sagde man.

For sådan må man ganske givet have set på dem, der stædigt ærede de gamle skikke. Det gør man for såvidt stadig. Når noget er hedensk er det "formørket" uoplyst. Noget vrøvl.

Over en længere tidsperiode levede efter hedenske traditioner, vaner og normer langt op i mod vores nutid. Kirkens budskab og deres hedenske almue-traditioner og overbevisninger levede fint side om side i et menneskes liv. Ikke uden sværdslag, ikk euden hvisken ig tisken og sladder og heksejagter, men det gjorde man.

Man kunne altså godt bede sin aftenbøn og gå til kirke om søndagen - dvs. være et fromt og respekteret menneske samtidigt med at man i sit frakkeskøde havde en braktat af Frej, blotede til landvætterne liggernde. Og man takkede Freja, når ens svigerdatter havde født slægten et velskabt barn og Frej, når høsten har uí hus. 

Særligt fordi man i kirken omkring religionsskiftet indledte med at forbyde de offentlige ritualer, men lod folk have og udøve de private ritualer og ceremonier - hver på deres egen vis. På den måde fulgte de (skikkene og livsindstillingen) med gennem tiderne, blev til traditioner, som selv op i moderne tid stadig findes.

F.eks. er juletræet en reminisens af det at ære livets træ. Majstangen ligeså. Nu om dage er det svenskerne, der stadig holder festen om majstangen i hævd, men da jeg var ung i Espergærde i slutningen af 70érne og starten af 80érne, stod en majstang på Egegården, en gammel restaureret slægtsgård, hvor vi unge gik til bal i weekenderne inden de blev overtaget af idrætsklubben og ungdomsklubben.

Og da vi gik ud af 10énde klasse i 1980, kørte vi rundt til vores lærere tidligt om morgenen med cykler, der var dekoreret med nyudsprungne bøgegrene. En reminisens fra en årtusinder gammel skik, der ærede Frugtbarhedsguden Frej. 



DU KAN ENDNU SE JÆTTERNES LAND
Hvis du tager et kort view ud over Danmark, vil du opdage, at der stort set ikke er en plet tilbage, der er uopdyrket. Jo, der findes det, der kaldes "remiser" mellem markerne, hvor hjorte, harer, kaniner og andet vildt kan "parkeres" - finde lidt fred og ro. Det er bakker og dale og småsøer, mudderhuller, skovbryn, moser og lignende, som er for besværlige at dyrke. Dét er så det, der er naturen. Den rene uopdyrkede natur. "Jætteland". 

"Jætteland" kan du også finde, hvor marker og agre nu er. Som en kvindekrops bløde kurver, kan du skimte istidens storslåede landskab under rug og raps og kvæg og får og hvis du er heldig, kan du også se kæmpehøje og jættestuer fordelt ud over landskabet. Jeg elsker simpelthen af iagttage vores lands kurver og besøger jætterne med mine tanker, hver gang, jeg bevæger mig gennem landet. 




FOLKESJÆLEN
Min personlige hedenske indstilling er oplagret i mig som en del af folkesjælen - det fælles kollektive. Det er ikke sådan noget, jeg har besluttet mig for at have rent intellektuelt, det bor i mit hjerte. Når det så er sagt, så er det også noget, jeg har "gravet frem igen" af mine indre gemmer, og har gjort til noget synligt, hørbart, noget, der er en del af mig og som altid har været en del af mig, mit fundament. Nu fortæller jeg bare om det. 

Jeg fornemmer, at vi nok er flere end som så, der kan mærke de hedenske sider af sig selv. Som ærer f.eks. mangfoldighed og usprøjtet mad og blomster fra jord til bord. Mennesker, hvis dybe tro på og kærlighed til Moder Jord og Fader Sol er hellig for dem. Også uden at det egentlig er belvet formuleret som helligt. Det ligger os bare på sinde.

Men der er tale om mennesker, for hvem klimasagen er det allervæsentligste, også af kærlighed til resten af menneskeheden - selv de, der endnu ikke har forstået at grådighed og griskhed ikke er en vej, der fører til fred og frihed.
Du kan også finde det hedenske (ikke kristne) i mennesker der er meget spirituelle. De forstår også verden som energetisk og arbejder på kollektivt at løfte verdens vibration til fælles bedste. Den spirituelle rejse er altså ikke kun et egotrip, men også en altruistisk handling.

  

DET HEDENSKE I VORES DAGLIGE LIV
Det findes stadig i mange aspekter af vores daglige liv, det hedenske. Lad os tage et par eksempler: Hvilken dag er det i dag? Thors dag? Frejas dag eller solens dag? Og hvad ønsker du dig til jul, tiden, hvor lyset vender og dagene bliver længere igen? Skal I have det grønne juletræ i potte eller genbruger I grenene ude i haven?

Der er mange flere eksempler, helt ned i diminutive detaljer, som hver især er reminisenser fra en hedensk tid. Men jeg tror at poienten er klar.

Desværre er der også mange konnotationer (medbetydninger) og assosiationer (ting, man forbinder begrebet med) som peger i retninger, som tydeligt handler om den dæmonisering, der er fundet sted siden kristendommens indførelse.

Dengang skulle man jo fordrive alt det nonsens, der var opstået i forbindelse med uvidenheden. Glimrende. Det kan jeg godt forstå. Den gang dræbte man jo sønner fra nabogården, fordi en eller anden havde fornærmet ens egen. Eller man udførte blodørn på én, hvis handlinger havde gjort det fælles skade. Der var rigelig grund til at revolutionere den nordiske barbariske kultur lige på det område. Kærlighedsbudsabet kan selv jeg være tilhænger af. Men med ud med badevandet strømmede desværre også kontakten og tilbedelsen til jorden, til naturen og alle dens væsner.

Man dæmoniserede alt, hvad der blev forbundet med forn sidr, de gamle skikke. Det var de nye skikke der gjalt, det moderne. (Har man hørt det før?).


ALT I NATUREN ER BESJÆLET
Som paganist - som hedensk - i dag kan det virke mærkværdigt, når jeg hævder at alt er besjælet. Det er jo det ene paradigme, der taler ind i det andet. Altså lidt som hvis en hval begyndte at forklare, hvordan man navigerer til havs, på hvalmåden. Men lad mig alligevel forsøge at tilnærme mig en slags forklaring, der kan forstås med den rationelle fornuft:

Når vi vedkender os (og andre), at alt i naturen er besjælet, selv sten, er det fordi alt er energi, alt består af atomer og stoflighed og derfor har en svingning (som kan måles). Man kalder det animisme. Vi kan ikke umiddelbart "forstå" alt det, der omgiver os, hvis det skulle falde os ind at "tale med det" (bort set fra Computerskæemen som alligevel aldrig hører efter), men det er fordi vi kommunikerer med deres yderside. Den er blank eller ru, blød eller hård.

Som praktiserende shaman kommunikerer man med tingenes inderside. Deres vrang, dér, hvor deres "essens", ånd, sjæl er. Det er dén, vi fører en dialog med. Det er den, vi indgår aliancer med, forhandler med, har relationer til, er venner med. 

DET ER PÅ VEJ TILBAGE IGEN
Der er meget i naturen, som vi ikke aner en hat om. Endnu. Hvis du lagde mærke til hvilke A-ha-oplevelser folk havde, da den tyske biolog og skovmand Peter Wohlleben skrev om "Træernes hemmelige liv", så ved også du, at der er en slags opvågning på vej. I hvert fald en interessse og nysgerrighed for det, vi endnu ikke kan se og høre og måle os til. Eller har kunnet, for det er jo det; det kan den moderne videnskab i stadig højere grad.

På min boghylde har jeg f.eks. også den mest interessante lille bog om myrernes liv. Den er fra Århus Universitetsforlags serie "Tænkepauser". Når man tænker på, hvorledes faget biologi blev præsenteret for de fleste af os i 70érne, er det et mirakel, at jeg faktisk bliver grebet af indsigten i (og betagelsen af den intelligens, der præger) sådanne små samfund.


 


NATURENS EVIGE VISDOM
I naturens kredsløb er det sådan at noget skal dø for at andet kan få liv. Det er også naturligt, at store dyr spiser de mindre dyr. Vi mennesker er de største dyr og skal med vores industrialiserede verden lære at finde ind i naturens balance igen. Finde vores plads, så at sige, også selvom vi er dem med mest magt, dem øverst i fødekæden. Ledelse forpligter, som man siger og indebærer, at vi som verdens "herrer" også er verdens og naturens "tjenere". Som enhver leder er det. Og når vi blot husker på, at der hele tiden er noget, der er større end os selv - at vi blot er en brik i det store billede, så har både naturen og vi mennesker en chance. Den anskuelse er en del af paganismens inderste sjæl.

ALLE EJER DEFINITIONSRETTEN
Når man er hedensk - eller paganist - er der ingen dogmer og regler og forordninger, mere værdier og indsigter, hensigter og visioner. Der er altså ingen "manual" for hvordan et ordentligt hedensk menneske skal opføre sig, (og heller ikke noget "hvis ikke, så ryger du i skærsilden", sådan som de kristne siger). Det er dermed "den indre ranke ryg", der bestemmer sig for at leve i ovderensstemmelse med universets og naturens love. Så længe man ikke skader andre.

Den måde at leve på kræver ansvar, kærlighed til alt levende, nærvær, respekt og omhu. Disse dyder - eller aspekter - er faktisk iboende i det hedenske tankesæt. Det gør også at der vil være tusindfold af måder at udfolde en hedensk livsstil på. Eller en hedensk måde at tænke og forstå verden på. Denne blog er jo bare én af mange. 

Det hedenske univers læner sig op ad en historik, det vil her sige en tradition - der ikke, da den blev udlevet - var nedskrevet. Vi har derfor kun de kristnes historieskriveres efterladenskaber at fortolke ud fra. Herudover har vi folkeviserne og desuden (men ikke mindst) har vi arkeologernes fortolkninger og viden ud fra fundmateriale.

Disse to faktorer gør, at der blandt hedninge hersker der derfor en livlig debat om, hvad og hvem og hvorfor og hvordan og hvor længe og så videre og så videre. Det ligger altså på mange måder dybt i generne på os, (jvf. den "private" måde at udfolde ritualerne på) at gøre det væsentlige til vores eget. Det er både lystigt og alvorligt at følge med i og at lade verden udfolde sig så mangfoldigt og samtidigt så kærligt, altruistisk og empatisk, som muligt.

LINKS
Den skandinaviske peganistiske federation.
Der findes mig bekendt ingen dansk sammenslutning, men en skandinavisk/Norsk. Den er nem at forstå.

Forn Sidr
Den danske trossammenslutning Forn Sidr er anerkendt af det danske trossamfund og kan forrette hedenske ritualer som bryllup, knæsætninger og begravelser. De kaldes i daglig tale Asatro-samfundet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar