Du kan lære at bruge din bevidsthed til at fastholde en bestemt måde at være i din krop på. På den måde kan du trække tilstanden frem af hukommelsen igen, når du får brug for det.
Hør her hvordan.
Vi gør det egentlig hele tiden. Husker, hvordan det er at smile, hvordan vi beroliger os selv, hvis vi bliver bange, hvordan vi behersker os selv, hvis vi bliver for ophidsede og sådan nogle ting. Men det er ikke noget, man sådan italesætter i det daglige, derfor er denne lille artikel lidt anderledes.
At
"ankre" er en mental og kropslig teknik, man kan anvende så kroppen husker, hvordan
den "er" - i hvilken tilstand, den er - på et givet tidspunkt. Man er altså midt i en oplevelse, en tilstand, og så minder du simpelthen kroppen om, hvad
den kan, hvordan den "gør" i en given situation.
Nogle gange afspejler kroppen din sindstilstand, det gør det oftest, uden at du selv lægger mærke til det. Men du kan træne dig selv op til at bemærke din sindstilstand på mere subtile planer. Og måske opdager du , at du ønsker at skifte sindstilstand, og så er det godt at huske på tilstande, der støtter dig, giver dig styrke eller som løfter din vibration.
Det gør du ved at hente en erindret sindstilstand frem af hukommelsen. Når du har lært at fastholde den, kan du senerehen "stable" tilstande. Det vil sige at forankre den i din bevidsthed og hukommelse, ikke blot den mentale hukommelse, men også den kropslige og energetiske.
Man
kan ankre på mange måder, selv gør jeg det oftest ved at holde eller røre
mig selv et bestemt sted på kroppen (f.eks. omkring håndledet, på solar pleksus eller på mit hjerte) mens
jeg indprinter mig tilstanden:
FORSTØR
Jeg spørger mig selv: Hvad ser, hører og mærker jeg? Hvordan
trækker jeg vejret? Hvordan er min indre og ydre stamina (kropsholdning)
osv.
Hvis du har lært om læringssystemerne, altså den visuelle, den auditive og det kinæstetiske læringssystem, så kan du anvende den viden til så at sige "skrue op" for blusset. Hvad betyder det? Det betyder, at du med din fantasi (eller med dine indre sanser) så at sige skruer op og ned for oplevelsen.
Brug din vejrtrækning samtidigt et par gange ved hvert system, når du skruer op. Dybe stærke, bevidste vejrtrækninger med korte pauser mellem både inhalation og ekshalation.
Øv dig f.eks. et rigtigt lykkeligt øjeblik. Gem det - og hiv det så - f.eks. næste dag - frem igen ved at tilbagekalde dig erindringen, både med et indre visuelt billede af situationen, men også ved at hive ankringen frem igen via kroppens hukommelse - den auditive og den kinæstetiske.
God fornøjelse.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar