mandag den 23. november 2020

TUSMØRKETALE


Dette er tusmørketale fra Hedenold. Her på bloggen kan du høre om livet som "hedengangen".

Æhhhm... "Hva´ er det, mon?", tænker du måske.

Det er, når et eller andet har virket eller duet eller haft en væsentlig betydning, som det ikke har mere. Så siger man, at det er hedegangen. Out datet. Dødt. Når noget er hedegangen, er det her ikke længere. Det har fortabt sig i glemslen - eller er blevet tabt. Med denne blog skal vi se om vi kan genfinde det. Inde i os selv og ude i verden.

I de gamle skikke "forn sidr" fra før årtusindeskiftet og kristendommens indførsel, lå heden ude i, hvad man kaldte Jætteland. Det var i hvert fald udenfor gærdet og byens port, for indenfor lå det opdyrkede, kultiverede land. Det trygge og kendte. Det kontrollerbare. 

Jeg fornemmer at udtrykket er opstået dengang,den "nye" religion; kristendommen blev moderne - en gang forlidt mere end 1000 år siden. Så blev alt det "gamle" hedegangen. Det døde ud. Blev dæmoniseret,
fortiet, og til sidst glemt. Men set i det store perspektiv på en 10-50.000 år, så er kristendommen blot en lille parantes i den til alle tider og i alle vderdener store Guddom: Moder Jord, Fader Sol og universet omkring os. 



"DEN LILLE DØD"
Hvis du selv føler dig hedegangen, har du sandsynligvis gennemlevet en livskrise. Måske gør du det lige nu. Du får måske også fornemmelsen af, at du hører til udenfor hegnet, uden for fællesskabet, udenfor den "normale verden. Det kan faktisk også være, at du som jeg, altid har haft den følelse? Eller at du (også som jeg) med mellemrum i livet får fornemmelsen af, at din velkendte, gamle "frakke", din identitet er long gone. Du må opfinde dig selv på ny.

Vid,at du ikke er alene om det. Sådan har man gjort til alle tider. Været i krise og så måttet gå gennem ild og vand før man fandt ind til den "mig selv", man engang var. Eller kan mærke, man nu er på vej til at blive.

Livsovergange har været livsvigtige perioder i livet i alle kulturer og samfund til alle tider. Bortset fra i vores tid. Det er også derfor denne side findes. For det er i krisen muligheden for udvikling ligger og venter som en skat, du ikke vidste, du gik og ejede.

Du står overfor muligheden for at gå nye veje, træde græs ned, hvor ingen andre har gået. I hvert fald ikke du. Og når du gør det, danner du en ny selvforståelse, en ny måde at være i verden på. Du genfødes lige så stille og roligt. Men rejsen dertil kan være serdeles smertefuld og fuld af angstprovokerende erkendelser og oplevelser.



ÅNDELIGE "PA´ERE"
Til den slags oplevelser står alle dine hjælpere klar i nettet af fæller, der vil og kan følge dig, lede dig på vej, støtte dig og give dig den hjælp, du beder om. Hvis du altså åbner dig for det, måske ligefrem beder om det, vel at mærke. Og det er dér, den shamanistiske rejse og samarbejdet med ånder og himmelske PA´ere (personlige assistenter) kan være en lindring midt i dit livs stormvejr.

Du behøver ikke at slippe din fornuft, men hvis du løsnerlidt på din trang til kontrol og i stedet med tillid begiver dig afsted, så skal du nok få al den støtte, du har brug for. (Og ikke altid den, du beder om). Sådan er universet så fuld af humor, hvilket du også vil begynde at forstå.

INGEN SKAM
Skam er noget kristendommen dyrker, det gør vi ikke her ude på heden - i det hedenske univers. Derfor er det er ingen skam at være hedengangen. Tvært i mod. Her er vi stolte over vores bedrifter, over, hvor langt vi rent faktisk er kommet, på trods. VI er stolte - også selvom vi godt ved, at det kun er et lille skridt for både os selv og menneskeheden. To indbyrdes afhængige størrelser, i øvrigt. For når din vibration løftes, når du finder ind til dign autentiske version af dig selv, så indgår du og din energi i svingninger med andres - til fælles bedste. Det lille i det store og vice verca. Det er deri det Guddommelige er. I mellemrummene mellem os og de andre. Os og verden.

KOM OG DANS
Du kan godt høre det, ikke? Det er "ude på heden" det hele sker. Det er her, vi tager os tid til refleksion, til at danse med sjælen, til at flirte med træerne, til at lege, - en for længst glemt aktivitet -  og til at rejse over hav, jord, i luft og gennem ild. På vores rejser mellem verdner, vil vi se langt. Rigtigt langt. Op, ned, ud og ind. Og ind i mellem.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar