Helt overordnet set har jeg haft det meget modsatrettet med mørke. Har du ikke? På den ene side kan man sidde trygt og gemme sig i mørket. På den anden side giver mørket og især den mørke tid på den nordlige halvkugle anledning til vintertristesse, og for mit vedkommende desideret vinterdepression.
Nogle bliver bange for mørke, og bliver forlegne fordi frygten bider.
Mørke er på en måde tabubelagt, fordi vi gennem mange hundrede år har arbejdet intenst på at fortrænge det. Både på det fysiske plan og på det mentale.
For mange er mørke forbundet med noget uintelligent, uoplyst, mærkeligt, ulovligt (lysskyt) og måske endda ondt, sådan som den kristne lære har gjort sig til talerør for gennem snart tusinde år. Angsten for mørke har på sin vis sneget sig ind på os og hvis vi oplever en bulderravende mørk nat helt alene, kan vi føle os overmandet af uro og angst.
Jeg tror, det delvis har noget at gøre med, at man står med et desideret fysisk kontroltab, når man oplever det: "jeg kan ikke se en hånd frem for mig - skal jeg gå til højre eller til venstre eller baglæns?". Det kan jo være farligt. Jeg kunne falde, eller gå ind i noget, vælte noget. Der kunne komme noget ud af mørket, som vil mig det ondt.
I mørke er man jo også helt alene med sig selv - eller det tror man, at man er, når man ikke kan se andre. "Og hvad var det nu for en lyd? Man bliver usikker, angst for det ukendte, som ikke umiddelbart lader sig afsløre. Særligt for blot et par hundrede år siden var mørket lig med risiko for at blive "taget" af djævelen. Og var man åben overfor at mørket kunne være helende og godt, ja, så var man ganske sikkert også i ledtog med den onde.
EN SHAMANISTISK DISCIPLIN
Men begge disse "usikkerheder" kan jo også være vældigt godt. Ligefrem give anledning til personlig vækst. Altså både at opleve et kontroltab og faktisk acceptere det, gennemleve det. Hvis man formår at blive sammen med sig selv og ikke blive ude af sig selv af angst. Hvis man er i stand til at stirre sin egen angst direkte i øjnene og så finde ud af, at man faktisk overlevede. Alt dette og meget mere går den shamanistiske disciplin "Udesidning" eller utesitte ud på, som du kan dykke mere ned i i en anden artikel her på sitet.
GRUNDLAGET FOR VÆKST
En hver gartner ved det godt: Ud af mørket vokser alting. Det er jorden, hun dyrker, ikke planterne. Og jorden er det ultimative mørke, lige så mørkt, blot organisk, som det store "intet" over vores hoveder, der rummer stjernevrimmelen. Begge dele er i øvrigt stort set gjort af det samme stof, for når du tænker efter, ved du det vist også godt; jorden er stjernestøv tilsat et par milioner års organisk dødt - eller omsat - materiale.
Lad gerne denne indsigt stå ude i lyset et øjeblik. Al jord er skabt af stjernestøv. Af al jord skabes alt. 
Mørke er altså selve drivkraften for liv og alt det magiske, der foregår dernede. Du drysser frø ud, der er mindre end hovedet på en knappenål og to eller tusind år senere dukker der en eksplosion af pink planter op, som kan redde liv hos mennesker med hjerteskavanker. Det er da magi.
Eller du kratter i jorden et tilfældigt sted ude i naturen, og fordi der en gang for næsten 1000 år siden lå et kloster, og et lille indtørret frø en gang blev tabt af en fugl netop dér, vokser der nu en bulmeurt op, som dels er erforiserende, dels dødelig. I det moderne, toptjekkede 21. århundrede!
Så såre enkelt og så såre kompliceret og ubegribeligt.
Men vi er jo ikke alle gartnere (i praksis, ej, i overført betydning; jo) hvorfor det næsten er gået i glemmebogen, hvor magisk mørket egentlig er. 
OPLYSNING
For alas: Vi har belyst stort set alt. Fra gader og stræder til dødens indtræden. Med lys og viden og analyse og konklusioner. Alligevel er der områder, vi ikke er blevet en døjt klogere på, og - det er også meningen.
Tænk over det: Mørket er en del af vores naturs naturlige måde at være på.
Det bliver dag - og så bliver det nat.
Det er lyst, og så bliver det mørkt.
Sådan er det også med årstiderne; der er den lyse tid. Og så er der på den nordlige halvkugle; den mørke.
Det herlige er: Det hele gentager sig som perler på en snor.
Dag efter dag, nat efter nat. År efter år. Mørke er en del af naturens måde at være hel på.
Af netop den grund, er mørket værd at stifte bekendtskab med, at komme på god fod med.
RÆD FOR MØRKET
Men vi er gennem tiderne blevet bange for det mørke, alt det vi ikke ved noget om, og det vi ikke forstår. Det har man jo altid været. Prv at stoppe op og gør dig selv den tjeneste at tænke på, hvor mørkt det har været alle vegne i Norden inden gaslampen og senere elektriciteten blev opfundet. Det var virkelig mørkt. Og i mørket kunne alt ske - det er kodet ind i vores gener at der kan være farligt, derude. Større dyr end os kunne komme og overmande os.
Et udtryk som "mørkets gerninger" dækker over alt fra tyveri og ran til mord og modbydeligheder. Det blev siden tidlig middelalder kaldt Djævelens værk. Den kristne forkyndelse har gjort sit til at mørket er ugleset. Det er nogle af grundene til, at der stadig er så utroligt mange, der er mørkerædde. 
MØRKELYKKE
Jeg er netop sidste år (2019) blevet ejer af et lille sommerhus langt ude på landet i en skov. Der er små grusveje til huset og de andre omkringliggende huse, og mit hus ligger for enden af alle disse veje. Derude er der mørkt, når det er mørkt. Når fuldmånen lyser er det på det nærmeste lyst og jeg har gået mange ture om natten rundt på de nærmeste veje i måskeskær. Endog cyklet hjem fra en veninde, der bor en kilometers penge derfra kun hjulpet af månens lys og mit eget nattesyn.
Der kommer jo lys fra de huse, der er andre sommerhusfolk i, men lyset rækker jo ikke langt, og når jeg færdes derude om natten, sørger jeg for ikke at lade mine øjene komme lyset for nær, for dermed "blændes" jeg og mister mit nattesyn.
I det lille sommerhus kan man ikke se en hånd for sig om natten og jeg, som ellers lider af kraftige søvnproblemer, sover fantastisk. Det føles som at være kommet hjem, trygt, roligt, søvnigt. Fuld af fred.
NATTESYN
Måske tror du, at nattesyn er noget, nogle mennesker er heldige at have, andre ikke. Begrebet mørkeblind findes jo. Og jeg er ganske sikker på, at disse menensker også oplever, at de ikke kan orientere sig i mørke. Det er ofte i relation til bilkørsel at problemstillingen opstår, og selv må jeg erkende, at min hjerne skal arbejde endnu mere efter min skade, når jeg kører bil om natten. Jeg undgår det stadig helst af sikkerhedsmæssige grunde. Men det er jo som sagt ikke ens betydende med at mit nattesyn er dårligt. Det skal trænes op igen, som alt andet.
Dit nattesyn kan også trænes, det opnår sin fulde kapacitet efter et kvarters tid, måske ½ time. I starten kan det føles voldsomt og angstprovokerende, men arbejd på at bekæmpe følelsen af at blive blændet og væn dig langsomt til det. (Ja, det er jo omvendt, blænding bruges om lys, men du ved, hvad jeg mener: Mørket gør dig indledningsvist blind, men det fortager sig som sagt). Læg mærke til at din hørelse skærpes indledningsvist og lad så dine ører og følelser/din intuition "vise dig vejen", så følger synet lige så stille med. Tillid er den nøgle, du altid kan henvende dig til og bede om hjælp hos.
DIN TILSTAND
Det spændende er, at verden omkring dig er fuldstændigt forandret. Der er - især i starten - virkelig mange ting i dit synsfelt, du ikke kan skelne fra hinanden. Vent, læg mærke til den måde, din bevidsthed opfører sig på, og gør dig fortrolig med din måde at være tålmodig med dig selv på. Det sker nogle gange i små ryk, men når du så er "kommet over den værste frygt", så glider du ud i en dejlig og eventyrlig oplevelses.
Den tilstand, altså 'måde du er til i verden på', i de faser, hvor du vænner dig til mørke, vil du kunne genanvende, når du tager på trommerejser, eller når du i øvrigt kommunikerer med ånderne. Gennem en ankring af tilstanden kan du lære at trække den frem igen.
MAGISK ARBEJDE MED MØRKE
At gøre sig fortrolig med mørke er altså i sig selv et stykke magisk arbejde, som efter min mening både sker på det mentale plan og på det fysiske. Du kan lave "den kolde tyrker" og melde dig til udesidning hos en, der praktiserer shamanisme, og du kan "træne lidt" inden, eller klare det hele selv. Du får chancen for at træne hver eneste aften. Og vil du selv forrette din første udesidning, så gør dig selv den tjeneste at forberede dig gødt. Dels hvad angår det praktiske med tøj, sted osv, dels med hensyn til årstiden. Tjek min side ud om udesidning, dér er links til mere information.
LINKS OM MERE MØRKE:
Om Mürkur (og deres feature pod casts om mørket).
OM MØRKE OG KREATIVITET
Om at Ud af mørket vokser al ting Et dejligt højpandet og super intellektuelt radioprogram på DR1 "Supertanker". Akademisk radioprogram med formidling og diskussion af forskellige eksistensielle emner. Radiovært: Carsten Ortmann.
HUSK
Skriv endelig til mig om dine egne oplevelser. Og ikke kun om successerne. Det er af alle "fejlene", vi lærer mest. Kom også gerne ind på hvordan du generelt har det med mørke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar