Livsovergange er altid blevet støttet, fordi man vidste at der foregik det, der kaldes "den lille død", når man skiftede fra en sfære til en anden. Et identitetsskifte. Først var man én person. Nu er man på sin vis død som den person og skal genopstå som en ny udgave af sig selv.
Det blev betragtet som meget farligt for den enkelte person at befinde sig mellem verdener, så at sige.
Derfor er der forbundet en mængde riter og ceremonier og ritualer i forbindelse med disse overgange. Hver kultur, hvert land, hver stamme har sine. Det er ydersiden, et slags spejl af den inderside der for menneskelige væsner er den samme over hele verden. Det har blot forskellige udtryk, afhængigt af, hvor du studerer det henne.
Livet er fuld af overgange. Se blot engang her:
Barn - voksen
Ugift - gift
Par - single
Dag - nat
Forår - sommer
TYPER AF LIVSOVERGANGE
Overgangene er der hele tiden. Jorden drejer og "solen står op" eller "går ned". Det bliver lyst og mørkt og det ind i mellem. Men livsovergange sker i perioder af vores liv, nogle gange, for nogle mennesker stimler de ligesom sammen, for andre sker de med periodiske mellemrum, for mit vedkommende med næsten præcision 7 års mellemrum.
Andre eksempler på livsovergange kan være, at du skifter job bliver arbejdsløs, at du bliver mor, at dit barn flytter hjememfra, at du bliver ramt af sygdom eller at en af dine forældre dør. Det kan også være at du bliver skilt, eller at du sælger dit hus og må flytte til et nye sted med nye vaner og normer og traditioner, at du skifter land, frivilligt eller ufrivilligt, tvunget af omstændighederne. Der er mange måder at gå over broen på, altså at skifte fra en sfære (med sin egen indbyggede logik og system) til en anden.
Og netop fordi det nye sted har en anden logik, andre normer og regler, andre "fornufter" og rationaler, er det vanskeligt for os. Vores selvforståelse, den, vi var, kan ikke længere benyttes som den eneste, noget inden i os forandrer sig også, kan vi mærke, for i det nye, støder vi gang på gang på lidelse, irritation, forvirring og modstand. Det er ikke som det plejer.
I dag, i vores moderne samfund, anser vi det mærkeligt nok overhovedet ikke for noget problem at skifte sfære. Vi anskuer det fra livets overside - fra den synlige side af sagen og bagatelliserer det at befinde sig i en livsovergang. Vi er vel forandringsvillige og -parate?
Krakelerer man, får stress, eller det, man i gamle dage (for 50 år siden) kaldte en nervesammenbrud, så er det lægers og psykologers opgave via terapi at afhjælpe de sorger, bekymringer og smerter, der er forbundet med overgangen. Eller det er vores egen, vi må selv tumle med det. Alene. Vi opfatter det som skamfuldt "ikke at kunne klare det", men det er det altså overhovedet ikke, vil jeg gerne understrege.
SAMMENBRUD I DET STILLE
Det at "bryde sammen" kan også for mange mennesker foregå i det stille. Det gør det ofte for børn, fordi de ikke ved, at de gør det, eller og især - fordi de voksne ikke opdager det. Nogle børn vil ikke "ødelægge den gode stemning" eller tager ekstraordinært hensyn til de voksne, fordi de intuitivt mærker, at den voksne ikke kan "tåle" at de bryder sammen. Måske genkender du noget?
Jeg skrantede gevaldigt som barn. Var der ikke det ene galt, så var der det andet. Nu som voksen kan jeg godt se, at det var en slags "råb om hjælp" eller råb om opmærksomhed. Men jeg fik altså feber og influenza, det var ikke noget, jeg selv bestemte over. Det skete bare - og på et ubevidst plan havde min lille sjæl godt af at blive set og nurset i de perioder, hvor jeg var syg - måske som en slags kompensation for, "at være et nemt barn".
Som voksen kan du også godt have "sammenbrud i det stille". Måske er du gået fra traume til traume, og er på den måde nærmest "blevet vant til" at sådan er livet. Men disse traumer har brudt dig langsomt ned, specielt fordi en lille del af dig - af din essens - , ikke er "kommet med" over i dit nye liv. Din nye sfære. Din nye verden og din nye selvforståelse.
PORTEN TIL UDVIKLING
Disse traumer er i princippet "porten til udvikling". Dvs at når du oplever traumet, går en del ind og beskytter dig for ikke at mærke smerten (hvorved, du mister kontakten til dit hele indre, din hele essens), og når du så senere bliver genforenet med den tabte del, så genvinder du din indre kraft og udvikler dig til "til et højere level", som mine nu voksne drenge ofte gik og sagde til hinanden, dengang de spillede "World of Waar Craft".
I tidligere tider, hvis vi går 100-200 år tilbage i tiden og så så langt bagud, vi overhovedet kan komme, var det Kloge koner, healere af forskellig art og shamaner, der er blevet anvendt til at lette denne overgang. Vi har altså haft et "gab" - et slags hul på 200 år - hvor i vores fælles historiske fortælling og erindring ikke har støttet disse livsovergange og taget dem alvorligt.
SJÆLETAB OG SJÆLEHENTNING
Særligt shamanerne, som jo stammer fra tidernes morgengry for i hvert fald 40-50.000 år tilbage, har været centrale i disse vanskelige faser af livet. I shamanistisk tradition taler vi om sjæletab - soul los og soul retrieval - altså en hjemhentning af sjælen til den person, der har tabt den. Sjælen (eller en del af sjælen) er under et givent traume blevet "adskilt" fra dens center i mennesket og "er blevet i traumet" i en verden udenfor mennesket. Derfor gælder det om at hente delen tilbage til mennesket igen og forene den tabte del med helheden. Herefter foregår der en slags integration af delene, mennesket heler sig selv og "opstår" på ny. Healing foregår i ordets dybeste betydning. Vi heles op. Bliver hele igen.
Du kan læse om her, hvilke ritualer, du selv med fordel kan benytte for at bevæge dig lettere gennem din overgang. Nogle vil måske virke totalt underlige, andre lige til at gå til. Og dem, der ikke er beskrevet her, er - bare rolig - det allermest besynderlige (og hemmelige). Det kan også være, at du foretrækker, at en shaman praktiserer sjælehentningen, så udvælg dig en, du har tillid til og som ved, hvad hun gør.
ØVELSE: GÅ MED TILLID
Vær god ved dig selv, når du er "mellem verdner". Giv dig tid til at give slip, tid til at sige farvel til det gamle og tid til at være i "ingenmandsland". Bered dig på at være "hudløs" i en periode og begynd så at mærke dig alle de gode tegn der er på det nye. Det nye kan virke frygtindgydende, men mind dig selv om, at det blot er fordi det hele stadig er fremmet og ukendt. Når du kender det - og genkender det - vil det hele virke mere venligt stemt. Det vil du også blive, ind til trygheden giver dit indre fred og kraften igen kan virke i det, der er dit nye liv.
LÆS MERE:
Du kan læse om min sjælehentning her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar